Indlæser Koncerter

Kira Martini, har de seneste år vokset sig til en stærk stemme indenfor vokal-jazzen, og har hurtigt lagt sig i toppen af kvindelige vokalister pa den danske jazzscene. Hun er en anerkendt og travl musiker, som er at finde pa bade de inden- og udenlandske scener, med sit varierede repertoire, ærlighed og inderlighed.

Kira Martini Quintet formidler jazzens væsen med kærlighed og autenticitet. Repertoiret er alsidigt, og indeholder bade evig grønne jazz-standards, egne kompositioner, brasilianske perler, blues klassikere, og skandinaviske folkemelodier. Kira har en stor stemme i en lille krop, der med både lethed og dybde formår at komme vidt omkring, og hun har med sit nærvær, og varme stemme, vundet mange hjerter blandt publikum og anmeldere.

Her er der tale om varieret, legesyg og veloplagt nutidig vokaljazz, fra et stærkt sammenspillet orkester, bestående af prominente navne fra den danske jazzscene. Kvintetten har spillet sammen siden 2011, og er solidt funderet i swing & groove, og med deres forskellige personligheder, samt brede repertoire, er de altid en unik oplevelse. De har 3 udgivelser sammen bag sig, senest udgivelsen ”Warm Valley” på Storyville Records.

  • Kira Martini – Vokal
  • Johannes Wamberg – Guitar
  • Mads Søndergaard – Hammond
  • Andreas Fryland – Trommer

English
Sweet, swing in’ and joyful music with the classic vocal-jazz performance of rising star Kira Martini in the front.